FotoSan

Ny banebrydende metode indenfor parodontosebehandling:  Lysaktiveret desinfektion (foto-sanitizing). 

Tandlægen eller tandplejeren anvender et fotoaktivt stof (en gel) som optager energien fra rødt lys. Denne energi omdanner iltmolekyler til reaktivt ilt, og fordi det fotoaktive stof binder sig til bakterier, bliver disse simpelthen sprængt i stumper og stykker. Hele processen tager få sekunder og er helt uden bivirkninger. Alle bakterier dræbes ved denne proces, men da der er masser af bakterier i mundhulen kommer der hurtigt nye til - og her viser det sig så, at der først kommer de "gode bakterier" til, hvilket gør det meget svært for de sygdomsfremkaldende bakterier at slå sig ned igen. Tandkødslommerne får derfor ro til at hele op.  Der er ingen risiko for resistensudvikling som ved brug af antibiotika.

FotoSan anvendes som et supplement til den øvrige behandling. Til behandling af tandkødsbetændelse parodontose, og i forbindelse med rodbehandling, samt ved andre betændelsestilstande i mundhulen. Behandlingen er hurtig, skånsom og smertefri med samme eller bedre effekt end Laser-behandling.