Børnetandpleje
Børn begynder normalt at få tænder i 6-8 måneders alderen og allerede her skal du begynde at børste tænder på dit barn. Brug en blød børste og børst både morgen og aften så barnet vænner sig til at få børstet tænderne.
Det er faktisk ikke nødvendigt at bruge tandpasta, før kind-tænderne dukker op, men når du bruger tandpasta så husk kun at bruge ganske lidt. En god regel er ikke at bruge mere, end der kan være på barnets lillefingernegl. På trods af at der markedsføres tand-pasta til den første tand osv., så er en helt almindelig fluor-tandpasta ganske velegnet til de helt små.
Når tænderne bryder frem, bliver gummerne ofte irriterede, og her kan en bidering være rigtig god for barnet. Væn dit barn fra sutten i 2-3 års alderen, da for megen og for lang tids brug af sut kan give barnet suttebid med skæve tænder.
Du skal som forælder børste dit barns tænder hver dag indtil 10-12 årsalderen. Indtil da kan du ikke regne med at barnet selv kan mestre at børste tænderne helt rene. Lad derefter barnet gradvist tage over og få ansvaret.



